Indlæg i aviser


Fremtiden der blev væk, alt imens hverdagen blev glemt

LÆSERBREV AF HEIDI BANK, BYRÅDSMEDLEM FOR VENSTRE I AARHUS, MEDLEM AF TEKNISK UDVALG OG BØRNE- OG UNGE-UDVALGET. PUBLICERET I STIFTEN 1. MARTS 2018

Når socialdemokraterne ved byrådsmedlemmerne Anders Winnerskjold, Louise Lindskrog og Ango Winther stemmer for deres tidligere teknik- og miljø-rådmands mobilitetsplan (i læserbrevet 24. februar, red.), vælger de at stå i stampe, alt imens vi som kommune og by går glip af nye fleksible mobilitetsløsninger. Værst af alt er dog, at de ikke forholder sig til borgernes hverdag.

Ser vi på de grønne elbiler og hybridbiler, så er det ikke et spørgsmål om, hvornår de kommer. De kører allerede i hele landet. En af visionerne i mobilitetsplanen burde have været at sikre, at der er god mulighed for, at de, der vælger at betale det ekstra, en elbil koster, har nem adgang til parkering og opladning. Så incitamentet til at vælge elbil bliver større, samtidig med at luftkvaliteten bliver bedre.

Når det kommer til de selvkørende biler og minibusser, er deres potentiale enormt med muligheder for at skabe en bedre hverdag for kommunens borgere og en bedre service. Det er alt fra kørsel af ældre borgere til skolebørn, til hyppigere afgange i den kollektive trafik, når nogle af de store halvtomme dieselbusser kan udskiftes med grønne fleksible selvkørende minibusser. Socialdemokraterne i Aarhus ved ikke, hvornår selvkørende biler og -minibusser kommer. Der kan jeg så tilføje, at det ved socialdemokraterne i Aalborg. Første test med eldrevne minibusser starter sommeren 2018.

Skal jeg pege på det, jeg mener er det absolut værste ved mobilitetsplanen, så er det, at den glemmer at tage højde for, at borgerne skal have en hverdag til at fungere. En hverdag, hvor tid og fleksibilitet for at få arbejde, børn, fritidsaktiviteter og meget andet til at hænge sammen er afgørende i en i forvejen presset og travl hverdag.

Hvad hjælper alle de fine ord fra de tre socialdemokrater om, at borgerne kan parkere på beboerparkeringspladser, hvis alle pladser er optaget? Kan cykle, gå eller benytte den kollektive trafik, hvis muligheden reelt ikke er der? Letbanens etape 2 og 3 er end ikke vedtaget i byrådet, og bliver den vedtaget, mangler finansieringen, den har kort sagt lange udsigter, formentlig tidligst om ti år ifølge forvaltningen.

Alt det vælger socialdemokraterne at lukke øjnene for. Det er simpelthen drønærgerligt, for det er muligt at lave fornuftige løsninger i Aarhus Kommune for såvel fodgængere, cyklister og biler, hvis man ellers havde det politiske mod til at fremtidssikre Aarhus midtby og kommune, og hvis man tænkte i muligheder frem for begrænsninger. Det er netop hvad Venstres byrådsgruppe arbejder for.


BØRN OG ÆLDRE BØR HAVE FØRSTEPRIORITET

Læserbrev af Heidi Bank, byrådskandidat for Venstre i Aarhus, publiceret i stiften 1. oktober 2017 

På det seneste har Socialdemokratiet åbnet op for en ren gavebutik, når det kommer til etablering af letbane på Aarhus Ø. Det er så en måde at prioritere på. Personligt så jeg hellere, at pengene kom områder til gavn, hvor de er hårdt tiltrængt.

Byens skoler trænger for størstedelens vedkommende i den grad til renovering, så vores børn og deres lærere kan få bedre rammer i hverdagen. Jeg kan stadigvæk ikke lade være med at undre mig over, at det er 'flot', der bevilges 27 mio. til renovering af nedslidte, og for børn ikke særligt rare, toiletforhold, samtidig med at kommunen har lavet en 'lille' planlægningsfejl, der gør, at havnebad i Aarhus Ø får en ekstrabevilling på 18,6 mio., men det er en anden sag. Alene når det kommer til renovering af toiletter, er der et efterslæb på 57 mio., altså er der et stykke vej endnu. Dertil kommer bedre klasselokaler, idrætsfaciliteter, udendørsarealer og meget andet på skolerne.

Endelig er der ældreområdet, hvor det stadigvæk ikke er alle plejehjemsbeboere, der får hjemmelavet mad alle ugens dage. De kan i stedet nyde den, ifølge kommunen, fuldstændig ernæringsrigtige, plastikindpakkede mad i weekenden. Plejehjemsbeboere er borgere som dig og mig, borgere der har knoklet et helt liv. Det er ikke et vildt krav at forvente ordentlig mad, den dag man ikke kan selv. Det bør være en selvfølge.

Endelig bør indtægter fra kommunens grundsalg, der øger antallet af indbyggere, også komme kommunens idrætsfaciliteter til gavn. Kapaciteten er mange steder i forvejen stærkt presset, ligesom der mange steder trænger til ganske almindelig vedligeholdelse.

Politiske prioriteringer er selvfølgelig på sin plads, jeg ville bare ønske socialdemokraterne tog den lidt mere med ro, når det kommer til letbanen. Så tiden lidt an, måske optager letbanen alt for meget plads og giver for mange uhensigtsmæssige gener for fodgængere, cyklister og bilister, måske er letbanen ved at blive overhalet af anden teknologi, der er langt billigere, mere fleksibel og effektiv som selvkørende minibusser drevet på 100 procent grøn energi. 

Lad os nu se hvordan etape 1 kommer til at fungere. Lad os få lavet en gennemarbejdet undersøgelse af, hvilke andre muligheder der er, kort sagt opveje plusser og minusser på sagligt grundlag. Lad os bruge de mange penge fra kommunens grundsalg på områder, hvor det gør en forskel i mange børn og ældres hverdag. Det mener jeg er den rigtige prioritering.


PLAN FOR MIDTBYEN GIVER KAOS

HEIDI BANK, KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET (V), 
DEBATINDLÆG JPAARHUS 31.08.2017 

Kaos for bilisterne. Så galt går det forhåbentlig ikke, men noget tyder på, at det er, hvad kommunen netop har på tegnebrættet for de mange bilister, der hver dag er afhængige af deres bil og vores virksomheder i midtbyen.

Aarhus Kommune har igen en stor plan i høring. En plan, der vil berøre stort set alle, der bor i Aarhus Kommune. Denne gang er det forslag til en ny trafik- og mobilitetsplan for Aarhus’ midtby, der inden årets udgang meget vel kan være stemt igennem.

Forudsætningerne for planen er kort beskrevet »overgangen fra stor by til storby« med en vækst i indbyggertal på over 50.000 og en vækst på 30.000 arbejdspladser frem til 2030. Alt sammen politisk besluttet af flertallet i byrådet. Det vil sige, at Aarhus skal vokse med lynets hast.

Jeg har hørt en del borgere, som nok har forstået, at man ønsker at begrænse antallet af biler, men jeg tror, at de færreste har læst planen og set, at kommunen ligefrem vil gøre sig særlig umage for at holde bilerne ude. Nogle veje, der i dag er tosporet, skal have et enkelt spor, mens andre skal ensrettes. Det gælder bl.a. den meget brede vej Park Allé lige udenfor rådhuset.

Helt overordnet mener jeg, at planen i bedste fald er virkelighedsfjern, så har jeg forsøgt at sige det pænt. Men lad mig ridse nogle punkter op.

Transporttid

Planen beskriver, hvordan de, der kommer fra forstæderne, skal parkere deres biler ved letbanen, tage den til midtbyen og derfra gå på arbejde. Som bonus vil de tilmed få helbredsmæssige fordele, pointerer planen. Her må tilføjes, at det kun er tilfældet, hvis de da ikke lige går ned med stress på grund af øget transporttid.

Mange børnefamilier har i forvejen ofte en presset hverdag.

Tid er for de fleste af os en afgørende faktor, hvorfor det kan undre, at planen ikke overvejer risikoen for øget transporttid. Mange børnefamilier har i forvejen ofte en presset hverdag. Transporttid burde som en selvfølge tænkes ind i planlægningen, andet kan vi ikke være bekendt.

Særligt ikke, når kommunen bliver ved med at lade nybyggeri i form af boliger og erhverv skyde op i midtbyen og ved havnen. Ikke alle har mulighed for tage cyklen. Mange er tidsmæssigt afhængige af bilen for at få en travl hverdag til at gå op.

Parkeringshuse

De biler, der vover sig til midtbyen ad de kommende indskrænkede veje, skal fremadrettet parkere i de store parkeringshuse som f.eks. Dokk1 i stedet for at fylde i gaderne, da de skal omdannes til beboerparkering. Det gode ved brugen af parkeringshusene er if. planen, at »gåturen fra de store parkeringsanlæg til typiske mål skal være direkte og en god oplevelse.«

Her er det så, jeg mener, at planen mister realitetssansen igen. De fleste af os tager ikke ind til midtbyen for at gå på opdagelse eller lege turister. Vi tager derind, fordi vi har et ærinde, så ofte skal det bare gå hurtigt.

Et andet problem ved få, store parkeringshuse er netop afstand. Måske det skulle overvejes at have flere mindre parkeringshuse, så man kan parkere tæt på den butik, man lige skal købe et par ting i, så en stor del af det hyggelige butiksliv i Aarhus ikke ender i nabobyerne eller på nettet. Den risiko er reel nok.

Planen gør en del ud af at beskrive, hvordan begrænsningen af biler er godt for etablering af grønne arealer, særligt flere grønne rabatter langs med cykelstier samt flere vejtræer. Spørgsmålet er, om det ikke var bedre at tænke grønne oaser og legepladser ind de steder, hvor de virkelig mangler, i stedet for som nu at fylde mange eksisterende åndehuller op med nybyggeri? Nybyggeri, der i øvrigt er med til at øge problemerne. Det vil være mere brugbart.

Aarhus bør i det hele taget gøre mere ud af byens grønne arealer, så de er jævnt fordelt og har en funktion, f.eks. legeplads, udendørsfitness, små økohaver og bænke. Behovet for grønne arealer til byens beboere bliver altså ikke løst af nogle tusinde vejtræer og en ekstra grøn rabat mellem cykelsti og vejbane.

Biler sviner stadig ligesom offentlig transport, el til husholdningsapparater og meget andet, der får vores samfund og vores hverdag til at hænge sammen. Inden for en overskuelig fremtid vil vi have biler, der kører på 100 pct. grøn energi. Familiens hybridbil oplades i stikkontakten og sviner derfor ikke direkte, når jeg kører turen til midtbyen. Det er da den fagre nye verden, og det skal vi tænke med. Der bliver ofte talt negativt om bilen, men måske skulle vi også fokusere på alt det positive. Der er jo en grund til, at så mange gerne vil have en bil. Fleksibilitet og frihed ligger formentlig øverst på listen.

Beboere i midtbyen får p-pladser

En anden ting, der undrer mig, er, hvor meget planen går op i, at der skal være plads til beboerparkering. Jeg under gerne beboerne parkeringspladser, men hvorfor under kommunen ikke byens borgere, der ikke lige bor inden for Ringgaden, de hurtige parkeringspladser, som giver vigtig handel til ikke mindst de små butikker?

Planen tager højde for, at alle, der skal ind til byen, bliver sundere, fordi de i stedet for at tage bilen kan cykle eller gå på arbejde i kombination med letbanen.

Her må man så drillende spørge: Hvad med alle de beboere i midtbyen, der får parkeringsplads lige uden for døren?

Det er naturligvis ikke en mobilitetsplans opgave at planlægge med sundhed som kriterium. Kommunen skal ikke blande sig i, om man tager bilen for så at løbe en tur, når man kommer hjem. Det bliver simpelthen for formynderisk. Kommunens opgave bør være at skabe muligheder frem for begrænsninger.

Dyrker cyklister for ekstremt

Planen dyrker cyklismen en anelse ekstremt. Det er da indlysende, at vi skal have sikret de steder, hvor der hver eneste dag kører mange cyklister, men hvor der ikke er cykelstier, og hvor cyklerne bliver presset af biler, busser og måske letbanen. Så få endelig gjort noget ved det. Sørg for fodgængerovergange de steder, hvor borgerne rent faktisk krydser vejen, specielt ved skoler i stedet for 200 meter derfra. Sænk hastighederne de steder i midtbyen, hvor der bliver kørt for stærkt, og hvor biler og bløde trafikanter er tæt på hinanden. Alt det tror jeg, er en selvfølge for de fleste.

Den nye mobilitetsplan tænker i begrænsninger i stedet for muligheder. Det er en skam.

Jeg tror på et rummeligt Aarhus, hvor vi skaber muligheder for hinanden og for vores erhvervsliv. Der er plads til biler i Aarhus, også i to spor, hvor der er brug for det. Der er plads til beboerparkering og ”hurtig” parkering. Kort sagt, så kan infrastruktur og mobilitet i Aarhus gøres langt bedre.

Giv din mening til kende

Planen er i høring frem til den 15. september. Det forventes, at planen skal vedtages inden årets udgang. Sørg for at give din mening til kende, uanset om du er privatperson eller virksomhed.


Badevandskvalitet – er der styr på planlægningen

Når et flertal i byrådet går så højt op i at etablere nye, kostbare badefaciliteter, burde de samme politikere sikre sig, at der bliver lavet målinger af vandkvaliteten ugentligt.

HEIDI BANK, BYRÅDSKANDIDAT FOR VENSTRE, AARHUS KOMMUNE. HØJBJERG, debatindlæg bragt i JPAarhus 21.06.2017

I Aarhus bor vi ved havet, og mange af os tager det nok som en selvfølge, at er der en strand eller badebro, så kan vi hoppe i bølgerne. Det kan vi heldigvis også for det meste, men ikke altid.

Aarhus Kommune foretager målinger af badevandet 10 gange årligt fra maj til oktober. Det sker på i alt 15 badedestinationer. Badevandet er generelt udmærket de steder, hvor det måles. Ved målingerne bliver indhold af E-coli og enterokokker kontrolleret. Man kontrollerer ikke for spildolie og andre typer forurening, hvilket formentlig hidtil har givet god mening, da der er tale om ret åbne strande.

Talemåden ”alt, der skinner, er ikke guld” er rammende for Aarhus.

I byrådet har et flertal af politikere ønsket at etablere badefaciliteter tættere på byen. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé, selvom man selvfølgelig nok burde overveje, om det at anvende 40 mio. kr. på et havnebad i Aarhus Ø plus 61 mio. kr. på en strandpark ved Tangkrogen, der i virkeligheden er en forklædt eventplads, som i tillæg ødelægger Aarhus’ unikke åbne kystlinje, er fornuftigt – når nu kommunens strande ligger som en perlerække både nord og syd for midtbyen. Måske de 100 mio. kr. trods alt kunne skabe en del forbedringer andre steder i kommunen.

Når et flertal i byrådet anført af borgmesteren går så højt op i at etablere to badefaciliteter i sammenlagt 100 millioner kroners klassen, hvoraf de 40 mio. kr. gavmildt er doneret af Sallingfondene, burde de samme politikere sikre sig, at der bliver lavet målinger af vandkvaliteten ugentligt – også efter voldsomme regnskyl, da det netop er de voldsomme regnskyl, der udgør en særlig udfordring for kommunens spildevandsanlæg. Her bliver overløbsvand sendt urenset ud i naturen. Dertil kommer forurening fra aktiviteter, der er naturlig i et havneområde, og de bør ligeledes kontrolleres.

At kommunen i 2015 fik lavet en spildevandsplan, der på sigt tager hånd om en del af problemstillingen, er godt, om end det er sket årtier for sent. At samme spildevandsplan først er tilendebragt i 2085, er direkte pinligt.

Aarhus skinner godt nok i øjeblikket som følge af de mange kræfter, der er lagt i kulturhovedstadsåret, og den del er virkelig flot, men under overfladen bliver ting udskudt. Talemåden ”alt, der skinner, er ikke guld” er rammende her. Aarhus Byråd bør i langt højere grad fokusere på de virkelige udfordringer, nedslidte skoler, ringe erhvervsklima, dårlig trafikplanlægning, flere varme hænder og meget, meget mere, der har betydning i hverdagen, og som skal styrke vores by fremadrettet.

Læren må være, at planlægger man at etablere badefaciliteter tæt på by, havn og rensningsanlæg, så er det første, man gør, at sikre sig, at faciliteterne rent faktisk kan bruges til det tænkte formål.



Gør livet lettere for de frivillige

AF: HEIDI BANK (V), AARHUS, BYRÅDSKANDIDAT FOR VENSTRE, OG LENE HORSBØL (V), BYRÅDSMEDLEM, AARHUSPubliceret i Stiften 02. juni 2017 kl. 06:00

Læserbrev. Gør livet lettere for vores frivillige, de gør en kæmpe indsats.

I 2018 skifter Aarhus titlen Kulturhovedstad ud med Europæisk Frivillighovedstad, det skal vi bruge til at skabe bedre miljøer for vores frivillige. Lidt over en tredjedel af os er frivillige i den ene eller anden sammenhæng. Mange som en fast del af deres livsstil og andre i kortere perioder, de nye "projektfrivillige".

I Aarhus gør de frivillige en forskel på en lang række områder. Det er alt fra frivillige trænerkræfter i den lokale sportsklub til frivilligbesøg hos en ældre, der sidder alene, eller frivilligindsatsen ved store events som NorthSide, DHL-stafetten eller som lige num hvor kulturhovedstaden kører for fuldt blus, hvor der er over 4000 frivillige engageret i arbejdet. Havde det ikke været for de mange engagerede i optog, korsang og meget andet, havde åbningen ikke været den samme.

Det frivillige arbejde giver uden tvivl engagement, livskvalitet, netværk og venskaber, men frem for alt giver det medejerskab. Samtidig må det konstateres, at rigtig meget af det, vi hver især betragter som velfærd og fritidstilbud i alt fra sportsklubber til ældrecentre, ville falde fra hinanden, hvis vi ikke havde det store antal frivillige. Alene indenfor Sundhed og Omsorg har vi næsten 3000 frivillige i kommunen, og der er brug for flere.

Det er derfor aktuelt, at vi får spurgt os selv, hvordan vi kan gøre dagligdagen som frivillig bedre og nemmere. Det primære er selvfølgelig, at faciliteterne er til stede, så der er et sted, man kan holde bogklub, spille bridge, debattere eller dyrke sport.

Noget andet er, hvordan vi sikrer, at flere nemt kan få adgang. I Aarhus er mange biblioteker åbne uden for bemandet åbningstid. Det giver os, borgerne, mere kvalitet og fleksibilitet i hverdagen. Muligheden for nem adgang til sportsfaciliteter, kulturhuse mv. ved brug af sundhedskort og kode bør på forsøgsbasis testes, i forsøget på at skabe fleksibilitet for de frivillige og Aarhus borgere i det hele taget.

Hvorfor skal lokaler stå tomme, når der er brug for steder vi kan være aktive sammen? For nogle faciliteter vil det naturligvis kræve et bookingsystem, mens det for andre kun kræver adgangsforhold svarende til de ubemandede biblioteker, vi allerede har i kommunen. Uanset hvad så bør det afprøves, så vi giver hinanden mest kvalitet for pengene.


Tangkrogen XL. Land i stedet for vand

AF: HEIDI BANK, BYRÅDSKANDIDAT FOR VENSTRE, Publiceret i Stiften 10. maj 2017 kl. 06:30

Læserbrev: Når borgmesteren vil udvide Tangkrogen til knap dobbelt størrelse, så er der grund til at undres og blive bekymret. Hvorfor halvere kyststrækningen mellem Tangkrogen og Oddervej, en af de meget få strækninger, hvor der er fuldstændigt åbent ud til vandet?

Vi er mange, der nyder udsigten og følelsen af, at Aarhus ligger smukt ved havet. Strækningen er ganske enkelt unik, den binder skov og by sammen. Skal det kastes væk for at give plads til et TangkrogenXL, som vil henligge det meste af året i græs og grus? Det håber jeg ærlig talt ikke.

Udvid endelig lystbådshavnen og skab et godt rekreativt miljø. Sammenlæg gerne rensningsanlæggene et passende sted i kommunen, hvis det langsigtet giver mening i forhold til miljø og økonomi. Men undlad venligst at halvere en af byens smukkeste og mest brugte kyststrækninger.

Endelig hvorfor placere et nyt rensningsanlæg lige op og ned ad det, borgmesteren kalder en "Strandpark". Specielt når Lars Schrøder, administrerende direktør i Aarhus Vand A/S, har udtalt, at beliggenheden ved havet netop hænger sammen med det forhold at overløb, dvs. urenset vand, i så fald kommer direkte ud i havet.

Det er ikke ligefrem fantastisk reklame for byen, når badevandet bliver sundhedsskadeligt, eller starten på en halv ironman må flyttes til Moesgaard Strand, fordi vandet ved Tangkrogen er usundt at svømme i. Jeg undres, og mener ganske enkelt ikke, at helhedsplanen for området er gennemtænkt.

Første maj.Kampdag set fra højre

AF: HEIDI BANK, BYRÅDSKANDIDAT TIL AARHUS BYRÅD, Publiceret i stiften 03. maj 2017 kl. 06:00

Læserbrev: Kamp var der nu heldigvis ikke så meget af på Tangkrogen i Aarhus til 1. maj-arrangement. Det skulle da lige være de unge, sikkert lærlinge, der med legetøjssværd gjorde, hvad de kunne for at overdøve en taler fra LO. De unge var allerede trætte og nedslidte ved tanken om, at de i perioder kan komme til at arbejde 42 timer om ugen. Sjovt med en lille happening.

Valgkamp til årets byrådsvalg blev ivrigt ført på pladsen af kommende og nuværende byrådskandidater, fra rød blok, forstås. Det kunne have været morsomt at være en del af det, men det havde nok været at stramme gæstfriheden lidt som byrådskandidat for Venstre.

Der var ellers en del af det, der blev sagt, jeg er enig i. Vi skal passe på hinanden, vi skal have gode skoler og daginstitutioner, hvor der er tid til børnene, og i det hele taget en god velfærd.

Ifølge Pia Olsen Dyhr (folketingsmedlem fra SF, red.) skal vi have mere frihed. Olsen Dyhrs frihed fås gennem de sociale ydelser, velfærden. Der er vi så ikke enige. For mig er frihed, at vi hver især tager ansvar for eget liv, at vi gør os umage med at bidrage, så dé, der vitterlig ikke selv kan, får hjælp. Som jeg læste et sted på pladsen: "vi kan alle få brug for hjælp", og sådan er det. Men det er ikke alle, der automatisk behøver få hjælp. Der er forskel.

Hyggeligt var det helt sikkert, med behagelig musik, taler, som flertallet var enige i, fadøl og grillpølser. Alt i alt et fint arrangement og en god tradition, der er en del af vores fælles demokrati.

Vil med interesse læse DKP's programdokumenter 2003-2009, som en venlig dame udleverede til mig, mon ikke det er fin godnatlæsning, hvis jeg vælger en humoristisk tilgang?