Nyt fra byrådet

16. september 2018

1. budgettale 2018


Onsdag den 12. september 2018 var der 1. behandling af budget for 2019-2022. Budgettalen kan læses nedenfor. Hvis der er ekstra god tid kan der lyttes til den på link nedenfor. Talen varer 12 min. og 46 sek. 

https://aarhus.dk/Player/Embed/?url=https%3a%2f%2faakesdhaudio.azureedge.net%2faudio%2f2018%2fheba_2018.09.13.mp3

Nu står vi som byråd og skal i gang med en større sparerunde. Derfor må vi som byråd spørge os selv om byrådet sammen med borgmesteren og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard ligger som det, selv har redt, eller om borgmesteren måske har tilbageholdt oplysninger.

For i Venstre undrer vi os over, at borgmesteren i sit budgetforslag har så travlt med at pege fingere af regeringen. I stedet for selv at påtage sig et ansvar. Det mener vi ikke gavner Aarhus’ kommunes anseelse, tværtimod udstiller det Aarhus på en højest uheldig måde.

For det er nu engang sådan, at vi som byråd bør kunne forvente at når borgmesteren fremlægger forslag til budget så sker det på et grundlag, vi kan have tillid til. Byrådet bør ikke få forelagt et budget der som det var tilfældet i valgåret 2017, tager udgangspunkt i alt for optimistiske forudsætninger. Hvor Aarhus kommunes budget der skal sikre stabilitet, tryghed og give ro til borgerne, er gået hen og blevet et led i borgmesterens strategiske og taktiske forhandlinger som formand for KL.

Af dette års resumé til budgetforslaget, fremgår det at ” Aarhus Kommunes økonomi er kendetegnet af befolkningstilvækst, erhvervsmæssig fremgang, øgede skatteindtægter og stabilitet” alt sammen meget positivt, men også at der er behov for at ”fastholde en stram økonomistyring”. Grunden til dette skyldes ikke mindst, ifølge borgmesterens budgetforslag at kommunens økonomi er præget af, ” at regeringen ikke kunne samle flertal for at gennemføre den ventede reform af udligningssystemet”. Altså er konklusionen at det er den manglende Udligningsreforms skyld, at Aarhus mangler 241 mio. i 2019, stigende til 273 mio i 2022. Noget af en påstand, så lad os skille skidt fra kanel. For hvordan forholder det sig egentlig.

Borgmester Jacob Bundsgaard gik ved budgetforhandlinger i 2017 ud med et budget der bl.a. indeholdt 600 mio. fra forhandlinger der ikke var afsluttet, de var vel sådan set dårligt begyndt. 600 mio. der skulle komme som følge af en af borgmesteren forslået ændret udligning på beskæftigelsesområdet. 

Efterfølgende har det vist sig, at det nok var meget godt udligningsreformen faldt på gulvet. Det var så at sige Aarhus’ held, at KL og regeringen ikke kunne blive enige om at gennemføre den ventede reform af udligningssystemet. Var udligningsreformen faldet på plads havde Aarhus formentlig oven i de 241 mio. skulle spare yderligere 25 - 182 mio. jf. Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl Billes udtalelser, hvor han henviser til Rapport udarbejdet af det statslige Finansieringsudvalg. Det vil sige vi i værste fald skulle have sparet i niveauet 423 millioner, og i bedste fald 266 mio. Nævnte tal skal tages med forbehold, men ikke desto mindre tyder meget på, at vi skal prise os lykkelige over at det ikke lykkedes KL at komme til enighed med regeringen. 

Advarslerne til borgmesteren fra de borgerlige partier ved 1. - og 2. behandling i byrådet var mange og uden omsvøb, igen og igen nævner de borgerlige partier deres bekymring, og ja, de borgerlige partier kunne have valgt at holde sig helt udenfor fordelingen af de mange millioner.

Fantasillioner, som Indenrigsministeren har kaldt dem, der formentlig ville være blevet brugt uanset om de borgerlige partier gik med i budgetforlig eller ej. Endelig kunne de borgerlige partier vælge at få så stor indflydelse til deres vælgere som overhoved mulig. Vel vidende at de uanset om de valgte det ene eller det andet, efter kommunalvalget ville stå i den situation, at de skulle være med til at finde løsninger på overforbruget.

Nu står vi så der, i en nybyrådsperiode og skal have rettet op på økonomien. Nogle partier mener vi skal have hævet skatten det er særligt SF og Enhedslisten der taler for den model, det uagtet at det er en meget dyr måde for borgerne at løse de af byrådet selvskabte problemer, og det til trods for at skattestigninger ikke er lig med mere velfærd, blot kommunal velfærd. Der er forskel.

I Venstre lægger vi også vægt på den velfærd borgerne selv bestemmer over. Det er jo ikke nødvendigvis sådan at et ægtepar bestående af to politibetjente vil opleve det som bedre velfærd, hvis de skal betale mere i skat. For velfærd er også at kunne disponere over egne tjente penge, i tryg forvisning om at der er bidraget til fællesskabet, og at fællesskabet har respekt for, at der er grænser for hvor meget de bredeste skuldre kan bære. 

Som vi ser det, er det en bunden opgave at finde besparelserne indenfor det nuværende budget, hvilket bør være muligt.

I marts måned kunne regeringen således offentliggøre at vi har det højeste antal lønmodtagere nogensinde i Danmark (2.828.000), og at vi har det laveste antal offentlig forsørgede i 10 år. Det er tal der på mange måder viser at meget går rigtig godt i Danmark, konjunkturer som Aarhus i høj grad høster frugterne af. 

Således faldt antallet af borgere på offentlig forsørgelse fra juni 2015 til oktober 2017 med 1505 personer og antallet af private arbejdspladser steg i samme periode med 9787 i Aarhus kommune alene. Eller sagt på en anden måde når det går godt i Danmark, går meget også godt i Aarhus.

Men lad os se nærmere på de enkelte områder.

Ser vi på Børn og Unge 

Så ser vi med bekymring på, at der mangler forslag der for alvor sikrer at vi på sigt bliver ved med at have en stærk Folkeskole. 

Vi mener, vi skal være yderst påpasselig med at ændre en i øvrigt på mange måder velfungerende skolestruktur. Derfor er det positivt at nye skoledistrikter over en bred kam ikke længere indgår. Men samtidig ligger der besparelser for at samle det administrative personale, uden skellen til at den medarbejder der sidder på skolen i en på papiret administrativ funktion, måske i virkeligheden også varetager andre ”gråzone” funktioner. 

Ser vi på den tidlige SFO-start, så mener vi at en tidlig SFO-start forudsætter at der sættes betragtelige ressourcer af til pædagogisk personale, det vil sige at pædagoger fra daginstitutionen er i SFO´en mens børnene finder sig til rette, ligesom det kræver ekstra personale i SFO’en, personale med tid dedikeret til de nye børn. Endelig har vi en bekymring i forhold til om tidlig SFO-start vil få flere til at udskyde skolestarten. Vi er betænkelige, og har brug for at få det belyst nærmere.

På børne- og ungeområdet mener vi ikke vi kommer uden om at se på, om der er skoler der skal lukkes, på grund af for lav tilslutning. Det siges med det forbehold at vi ikke mener det er hensigtsmæssigt at nedlægge skoler for efterfølgende at give elever en uforholdsmæssig lang vej til skole, derfor mener vi at skolerne i yderområderne skal friholdes. I yderområderne er deres funktion både skole og samlingssted for lokalsamfundet, den del er vigtig at have med i overvejelserne.

I forlængelse af den rapport der kom i 2016 ved vi at der er et enormt efterslæb når det kommer til vedligeholdelse af skolernes bygninger, vi ved også at der bliver behov for at etablere nye skoler, de steder hvor antallet af børn stiger, samtidig har vi skoler som f.eks. Ellekærskolen der har et vigende elevtal. Vi bør derfor se på om nogle skoler skal lukkes, ellers ender vi med at bruge en for stor del af vores ressourcer på bygninger til de få, i stedet for bygninger til de mange, 

Endelig bør der ses på hvor der kan findes besparelser i forvaltningen på Grøndalsvej. Er der funktioner som bliver udført, men som reelt ikke har det store værdi for børn og unge området, eller er der et for højt forbrug af eksterne konsulenter til opgaver der måske kan løses internt i Børn og Unge. 

Sundhed og Omsorg

Når vi ser på besparelserne indenfor sundhed og omsorg ser det voldsomt ud, alene i 2019 vil besparelserne betyde at over 90 stillinger forsvinder ( 7,4 i administrationen), stillingerne forventes håndteret ved almindelig medarbejderomsætning, hvilket er positivt, men det ændrer ikke ved, at der kommer til at mangle varme hænder, hvor der allerede er stort behov. Det vil sige på den helt borgernære velfærd.

I Venstre kommer vi til at strække os langt, for at friholde de varme hænder så de ældre ikke bliver ramt på den direkte omsorg. For det må og skal være sådan, at når man gennem et langt liv har bidraget til samfundet, så gør vi vores yderste som samfund, som kommune, for at overholde vores del. Der skalvære  tryghed i alderdommen. 

Derudover er det væsentlig for Venstre, at vi giver vores ældre borgere så frie valg som overhoved muligt, giver dem medbestemmelse. Venstre mener pengene skal følge borgeren. 

På Kultur, Idræt og borgerservice

Har vi noteret os at besparelserne rammer bredt. Herunder at det frie foreningsliv og de frivilliges arbejde vil blive ramt af besparelserne. Det er jo tankevækkende i et år hvor Aarhus bryster sig af at være Frivillig Hovedstad, og ikke noget vi er begejstret for, besparelser vi helst ser pillet ud. De frivillige bidrager massivt til velfærden i Aarhus, med deres engagement, uge efter uge, det skal vi holde fast i, ikke gøre mere besværligt.

Vi mener nogle af de midler der spares i stedet kan hentes indenfor kommunens event budgettering.

Endelig bør der indføres en budgetmodel for forenings- og idrætsfaciliteter, det er ganske enkelt nødvendigt efterhånden som Aarhus vokser. Hvis vi skal kunne tilbyde de idræts- og foreningstilbud som vi mener er væsentlige for borgerne og en by med god livskvalitet.

Teknik og Miljø

På Teknik og Miljøs område har Venstre fokus på den basale drift. Hvor målet er gode fornuftige rammer for borgerne og virksomhedernes liv og udvikling.

Det er positivt at Teknik og Miljø har formået at friholde den kollektive trafik i årets budgetlægning. Men andre dele af den basale drift er udfordret. 

Blandt andet den service der ligger i en effektiv byggesagsbehandling. Hvad enten der er tale om små eller store erhvervs- eller boligbyggerier eller blot små byggeprojekter, bør der leveres en god service, så kommunen ikke ender med at være stopklods i en positiv konjunktur. 

Endelig er der økonomiske udfordringer på vedligeholdelsen af vores veje og stier. Udfordringer som blot forværrer det efterslæb der allerede er. En ny analyse af vejenes tilstand, viser at der er behov for, at vi tilfører området yderligere midler, ikke det modsatte hvis fremkommelighed og trafiksikkerhed skal sikres – og for ikke at udhule den kapital, vi har bundet i vejene.

Endelig bør vi finde ekstra midler til vintertjenesten og vejbelysningen – for det er med til at styrke den basale fremkommelighed, tryghed og ikke mindst trafiksikkerheden.

På området for Sociale forhold og beskæftigelse

Har Venstre siden 2013 forsøgt at forpligtige Borgmesteren og Socialdemokratiet til at have større ambitioner på vegne af de borgere der er ledige og er på passiv forsørgelse. Det er tidligere blevet klart afvist med argumenter om at det var uansvarligt, at det var fugle på taget. 

Nu vil Borgmesteren så afbøde sparebehovet med selv samme forslag. Det mener vi er positivt, for selvfølgelig skal vi  have større forventninger, og tillid til borgerne, når det kommer til at bevæge sig fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse, det er til gavn for kommunens økonomi, men frem for alt er det godt for de borgere der i højere grad vil opleve at blive en del af fællesskabet. 

Som en af forudsætningerne for budget har borgmesteren lagt ind, at 100 borgere skal flyttes fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse. Her vil vi gerne ind og drøfte de nærmere forudsætninger, er det ambitiøst nok?

På Børne- og ungehandicapområdet arbejder vi for en udvidelse af projektet ”tættere på familien”. Hvor børn- og unge med handicap og deres familier får en tættere rådgivning, øget opfølgning, tættere tværgående koordinering og et fokus på familiens, barnets og den unges egne ønsker, ressourcer og kompetancer. Den seneste midtvejsevaluering af projektet viser at der er signifikant bedre trivsel hos de familier der er en del af ”Tættere på familien” end de familier der ikke er. Der er positivt og de gode resultater ønsker vi i Venstre at bakke op om.

Beslutningsforslag -afslutning

Venstre har indsendt en række budgetforslag på linie med byrådets øvrige partier. Budgetforslag som vi vil arbejde for bliver prioriteret, ligesom Venstre går til forhandlingerne med den holdning, at ønsker partierne at bruge penge, skal partierne selvsagt ved forhandlingerne anvise hvorfra pengene skal komme , således at der er realisme i forhandlingerne. 

Vi går til forhandlinger med ambitionen om at vi gennem fornuftige kompromiser i fællesskab kan finde gode løsninger til gavn for kommunens borgere og for vores erhvervsliv. TAK.

---------

Har du spørgsmål til budgettalen, er du velkommen til at skrive til [email protected]